Drengedrøm og mareridt.
Da jeg tilbage i starten af 70’erne skulle købe min første rigtige egen bil, var jeg ikke i tvivl. Den skulle være sjovere og hurtigere end kammeraternes Fiat’er og Mini’er. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at det skulle være en NSU 1200, og helst en TT, hvis jeg kunne finde en.
Det kunne jeg i en gård bag en Uno-X tank i Jægerspris. Bilen tilhørte Flemming Hjersted, der var bedre kendt som kalechesmeden. Han havde brugt den til rally og manøvreprøver, og han havde endda vundet et DM med den.
Det bar den tydeligt præg af. Den havde haft speederen i bund fra dag ét.
Men når den ikke fejlede noget, var den ufattelig sjov at køre i, og det gjorde jeg så et par år, indtil jeg flyttede for lang væk fra mekanikeren (min bror). Sommeren 1976 solgte jeg den for 3.000kr.
For nogle år siden meldte savnet sig så igen.
Enkemand med voksne udeboende børn, så hvad skulle stoppe mig i at finde en TT igen? Andet end det lille antal til salg, selvfølgelig.
Det er lykkedes; men det var sværere at opfylde drengedrømmen her anden gang, for priserne er skudt voldsomt i vejret, og de fleste har været brugt til motorsport, og det har jeg jo dårlige erfaringer med.
Selvfølgelig søgte jeg i Tyskland, og jeg talte også med RS Engeneering; men det ville blive for dyrt. De har ALT, men deres priser er pebrede.
Import var ikke optimalt, det ville måske være mere realistisk at finde en 1000C i Danmark og ombygge den?
Jeg var så langt ude, at jeg seriøst overvejede at købe en VW Cabriolet i stedet, men det talte min bror mig fra. Han kører selv klassisk VW men fik mig til at indse, at det altså var en NSU TT, jeg ville have.
Jeg var på nippet til at købe en TT fra Holland, da jeg pludselig faldt over en såkaldt 1200TT Replica. Endda i Danmark. En virkelig flot ombygget 1000C hos Torben Vendelbo nær Viborg. Den skulle jeg i givet fald bare lige køre gennem systemet.
Jeg tog fra Nordsjælland sammen med min bror/mekaniker, og vi var begge begejstrede. Jeg selv nok mest over bare at finde en bil, der ikke havde været med i krigen, mekanikeren over den flotte stand. Stor ros til Torben Vendelbo for flot arbejde. Og da også til Haase for motoren. Haase har jeg iø ringet til for råd og vejledning adskillige gange i det forløb, jeg beskriver herunder. Han var altid klar med hjælp.
Som tidligere ansat i Toldvæsenets afgiftskontrol var jeg bevidst om, at bilen skulle synes og afgiftsberigtiges som en 1200TT, hvis alt skulle være efter bogen. Og det skulle det! Men da det jo var en dansk bil, hvor der én gang var betalt afgift, frygtede jeg ikke beløbet. Slet ikke for en veteran.
Torben Vendelbo og jeg var enige om prisen, og han var flink nok til at vente på en afgørelse fra SKAT mod et depositum. Resten skulle betales ved afhentning og ejerskifte. Det kunne jo ikke tage lang tid.
Fra det punkt var intet nemt.
Jeg søgte Motorstyrelsen om en bindende afgørelse og blev straks afvist, fordi jeg ikke stod som ejer af bilen. Det klarede vi med en samtykkeerklæring.
Mens jeg ventede på svar, ændrede SKAT teksten på deres hjemmeside, så man nu kunne forvente tre måneders svartid mod tidligere to. Det holdt ikke.
Efter godt tre måneder rykkede jeg for svar og fik at vide, det ville tage 14 dage mere. Det holdt.
Der landede et brev i eBoks, og SKAT ville have 11.720kr. Ingen rabat for tidligere betalt afgift. De begrundede det med identitetsskift, så der skulle betales fuld afgift efter nyvognspris i 1973.
Da beløbet ikke var voldsomt, besluttede jeg for nemheds skyld, at så måtte det være sådan. Sommeren stod for døren, og jeg ville ud at køre med god samvittighed. Ergo skulle bilen synes asap.
Så brormand og jeg tog til Viborg og hentede bilen en lørdag. Det skulle vise sig at give problemer med netbank, men det orker jeg ikke beskrive. Det blev løst.
Turen hjem var med mundvige helt op til ørerne. Over alt vinkede folk til mig, og det var nærmest et triumftog gennem Aarhus ned til færgen. På færgen ville alle tale og kommentere bilen.
Efter en problemfri tur hjem til Nordsjælland bookede jeg en tid i en synshal, hvor synsmanden selv kører i klassiske (Ford) biler, så han burde kende til den slags.
Det gjorde han, så før synet ringede han til mig og sagde, at han ikke kunne godkende konstruktive ændringer. Det kunne kun Autoconsult i Albertslund. Han gav mig et navn og et nummer. Og synet var selvfølgelig aflyst.
Jeg fik en aftale med Autoconsult om at komme med bilen, og jeg forventede, at de skulle kontrollere de konstruktive ændringer, altså motor, skivebremser, bagtøj og dobbelte forlygter. Det skulle de; men ikke bare det. Bilen blev målt og vejet på kryds og tværs for at se, om den svarede til specifikationerne på en TT.
De roste bilens stand, men endte med ikke at godkende den pga forøget sporvidde foran.
Jeg argumenterede for, at det skyldte fælgenes ET, og at det var homologeret til standardvogne fra fabrikken. (Haase havde forsynet mig med dokumentation) Det blev pure afvist med besked om, at jeg skulle komme igen med bilen monteret med standardfælge.
Min redningsmand skulle være klubbens næstformand Ib Geert, som ville låne mig hjul fra hans 1000C i str 135 SR 12 den dag, bilen igen skulle fremstilles. Jeg talte med Autoconsult om hjulskiftet og fik så den nedslående besked, at størrelsen skulle være minimum 145 SR 12. Ellers var sporvidden ikke bred nok.
Jeg måtte på jagt igen. Og så alligevel ikke, for Autoconsults autorisation til at godkende konstruktive ændringer udløb 1 juli 2019, og vi var midt i juni. De kontaktede mig med besked om, at hvis jeg sendte fotodokumentation for, at bilen ikke var forsynet med sporviddeforøgere e.l, kunne jeg få en prøverapport med en bemærkning om sporvidden.
Det gjorde jeg, men før rapporten blev frigivet, skulle jeg betale 7.500kr. Det gjorde jeg så også.
Og SÅ bookede jeg syn igen.
Dagen før synet ringede synsmanden og sagde, at bilen ikke kunne synes uden en standstøjmåling. Og den kunne han ikke lave. Han kendte heller ikke nogen, der kunne.
Fat i Autoconsult igen, og de lovede så at lave den, hvis jeg kom til Albertslund. Gratis endda. Det var så efter diskussion om synsbekendtgørelse og dispensation til synshaller om netop standstøjmåling.
Dagen for prøven ringede de og aflyste, for sådan en prøve skal laves udendørs i godt vejr, og det regnede. Næste aftale blev aflyst pga kraftig blæst. Det lykkedes i tredje forsøg.
Så bookede jeg syn igen, og alt gik godt. Synsmanden konstaterede meget pragmatisk, at han ikke ville notere noget om mine fine fælge, selv om der stod en bemærkning om sporvidde i prøverapporten. Han sagde også, at bilen pga stelnummer stadig ville stå som en 1000C, men med konstruktive ændringer. Det er måske lidt i strid med SKAT’s afgørelse om identitetsskift, men til gengæld lukker det enhver diskussion om veteranstatus, så jeg klappede bare hælene sammen, mens han indtastede ændringerne i motorregisteret. Og så kunne bilen beholde sine originale sorte nummerplader.
Så manglede jeg bare at betale de 11.720kr til SKAT. Det skulle vise sig at være problematisk.
Da jeg kom hjem efter syn, skrev jeg straks en mail til SKAT om, at nu var bilen toldsynet og synet med henvisning til nummeret på synsrapporten, så jeg ville gerne betale de 11.720kr. Helt som de foreskriver.
Iflg SKAT’s egne oplysninger, ville man modtage betalingsoplysninger indenfor 5 arbejdsdage.
Jeg modtog også en skrivelse i eBoks, hvor de ridsede reglerne op for afgift på importerede biler, og så stod der, at jeg kunne finde betalingsoplysninger længere nede. De skrev også, at når jeg havde betalt, kunne jeg gå til en nummerpladeoperatør og få bilen registreret. Undskyld mig, men den har været registreret uafbrudt siden 1973. Og under hele forløbet har jeg da kørt til fræf i Fr.værk og Gilleleje.
Betalingsoplysningerne ledte jeg forgæves efter.
At ringe til SKAT er håbløst, så jeg sendte endnu en mail, og det virkede. Jeg modtog samme skrivelse hele to gange. Uden betalingsoplysninger. Jeg modtog også to eksemplarer med PostNord. Samme dag.
Heldigvis stod der et navn og et direkte nummer på en sagsbehandler i skrivelsen, så jeg tog chancen og ringede. Og hun tog telefonen….og ville gerne tale med mig.
Hun fik mit cpr-nr og oplyste mig så om, at der ikke var registreret nogle krav på mig. Sagen med bilen, jeg ringede om, stod som afsluttet.
Jeg fattede intet – det gjorde hun heller ikke, så hun bad om at få lov til at ringe tilbage dagen efter.
Det gjorde hun, og beskeden var, at SKAT havde besluttet, at de gerne ville have nogle penge af mig. Og jeg ville modtage betalingsoplysninger i en mail fra hende, da de fejlagtigt ikke fremgik af deres skrivelse.
Mailen kom, og jeg betalte. Det betød, at jeg fik den der skrivelse for sjette gang, for NU kunne jeg få nummerplader på min importerede bil?? (Som om jeg kunne drømme om at skifte de sorte)
Jeg fik bare ikke nogen kvittering, så jeg ringede igen og bad om den til min papirbunke.
Der havde angiveligt været problemer med at postere min indbetaling, så jeg kunne ikke få en kvittering; men hun ville gerne sende mig en mail med erklæring om, at afgiften var betalt.
Den mail har jeg fået, og jeg krydser fingre for, at det nu er slut.
Jeg elsker bilen, som nu står ude i den lukkede garage, jeg har fået bygget til den efter krav fra forsikringen. Og så kan det godt være, det hele blev noget dyrere end forventet, men min drengedrøm er opfyldt for anden gang. Og her bagefter lever jeg fint med, at anden gang var et mareridt. Den her NSU er nok bedre end den første her over 40 år senere.
Og hvad vil jeg så sige til jer, der måske står med en 1000C og gerne vil ombygge til 1200TT?
”Tænk en ekstra gang over følgerne, hvis i vil være lovlydige. Det hårde arbejde starter efter ombygningen”